Til dagligt arbejder jeg som psykolog i det tværgående trivselsteam, hvor vi arbejder med børn i skolevægring. For mig er Atlass et mindset og en tilgang, man kan bruge i arbejdet med andre mennesker. Det kan bidrage til en større forståelse for og mentalisering af individet og netværket omkring. Det har fokus på stress-belastning og reduktion af denne. Jeg arbejder med børn, familier og skoler, der som regel er meget belastede og kan bestemt bruge mindsettet og tilgangen i mit arbejde både med mig selv, mine kollegaer og de borgere, jeg skal hjælpe. Jeg vil have en skærpet opmærksomhed på iltmasken. Særligt ift. mig selv og de primære voksne omkring barnet. Stress smitter, men det gør ro heldigvis også – så hvordan kan vi få mere ro på de voksne omkring barnet? Camilla – Kursist på Atlass-kurset for fagprofessionelle forår 2023
Atlass handler om at blive langtidsholdbar, både på job og privat. Man lærer at skabe åndehuller og om forskellige metoder til stressreduktion. Det forudsætter, at man kan se, HVAD der er behov for. Her er mentalisering et vigtigt værktøj. På Atlass-kurset lærer man om udfordringerne ved mentalisering, og hvordan disse udfordringer kan håndteres. Jeg arbejder i et følelsesmæssigt belastende job, og det er vigtigt at have øje for den belastning og have fokus på at håndtere den, så man kan blive langtidsholdbar. Jeg har lært, at det ikke bare er “ok” at passe på og pleje mit nervesystem, men det er faktisk en forudsætning for, at jeg kan præstere optimalt på mit job. Og forblive langtidsholdbar. Parasympatiske aktiviteter i dagligdagen gør mig GOD og GAMMEL. Camilla Vinum Andersen, Lærer, Team X, Langagerskolen
Atlass, en ny verden har åbnet sig. Jeg har fået et Atlass, der både kan vise mig og mine kolleger vej i arbejdet med vores særlige herlige børn. Atlass er et mindset, det er viden om copingstrategier og atypisk udvikling. Jeg tager åndehuller og samtaleteknikker med hjem og vil lade det vise den relevante vej for at skabe bedre trivsel og omkring mig. Den nye kurs er sat og jeg vil fremover bruge bevidstheden om, hvordan dobbeltperspektivet kan påvirke både positivt og negativt. Atlass har åbnet nye muligheder og ikke mindst et nyt sprog, som jeg glæder mig til at tage i brug. Kursist på Atlass-kursus efteråret 2024
Ja ATLASS er jo det, der kan redde et arbejdsliv og skabe trivsel hos de mennesker, vi arbejder med. For grundlæggende handler det om at have ro i dig, så du kan skabe ro omkring dig. For mig er det også en viden om forskelligheder blandt mennesker og det er vigtig viden i mit arbejde. Vi kommer jo alle i situationer, der kan stresse os. Det er forskelligt hvad der kan stresse os og det er forskelligt hvordan vi håndterer det. Vi kan have sunde og usunde strategier og vi kan være mere handlingsorienterede eller følelsesmæssigt orienterede. Vi skal altid have for øje, at vi ikke ved hvad der foregår i de mennesker vi arbejder med og vi skal have særlig opmærksomhed, når vi arbejder med mennesker med neurodivergens. Her skal vi have en grundlæggende viden og forståelse samt evne til at sætte os ind i og forstå det enkelte menneske vi arbejder med. Det er et budskab jeg vil bidrage med ind i mit virke som vejleder på en skole. Har du den viden holder du længe i dit pædagogiske arbejde og bliver bedre til at hjælpe dem du er der for. Henrik Johannes Bækmark Uth, pædagog, Elsted Skole, Aarhus Kommune